



Sy- og hobbymaskine
Decor Computer 6050, er med sit elegante design og champagnefarvede panel, en kompakt, let og perfekt symaskine til at håndtere både praktiske og kreative syprojekter. Maskinen tilbyder 50 sømme, inklusive nytte-, elastiske, dekorative og Quiltesømme, samt tre muligheder for automatisk 1-trins knaphul. Den maksimale stingbredde er 7 mm. For at gøre syningen nemmere har maskinen flere smarte funktioner som nåletråder, trådklip, Easy Set undertrådspolesystem og hæftesting. Blandt det udvalgte standardtilbehør indgår et praktisk, sammenklappeligt forlængerbord som giver ekstra syplads og et hårdt kuffertlåg til nem opbevaring og transport.
Arbejdsområde på 170 x 110 mm
Arbejdsområdet er 170 x 110 mm til højre for nålen, hvilket giver tilstrækkeligt med plads til almindelige syprojekter som tøjsyning, boligindretning, patchwork og quiltning.
LCD-skærm
Vælg din søm med de eksterne funktionsknapper. På LCD-skærmen vises al nødvendig information, inklusive valgt søm, stinglængde og bredde.
7 mm brede sømme og 71 nålepositioner
Med et omfattende stingbibliotek kan du sy sømme op til 7 mm brede. Hvert sting har 71 unikke nålepositioner, og du kan justere bredden og længden i trin på 0,1 mm. Dette giver bløde, runde og præcise konturer, og dine dekorsømme bliver både fyldige og skarpe. Vælg blandt 50 forskellige sømme inklusive nyttesømme, knaphuller, applikationssømme, korssting, quilt- og satinsømme.
Nem trådning og spoling
Den høje J-spole rummer ekstra meget tråd, og maskinen trækker automatisk undertråden op, når du begynder at sy. Liggende overtrådsholder giver en perfekt og jævn transport af tråden og en smart nåletråder, gør trådskift hurtigt og nemt.
Præcise hjælpelinjer på stingplade, spoledæksel og friarm
Stingpladerne har markeringer for centimeter og tommer i forhold til nålnedslag, samt vinkler for at lette præcis syning. Ligesømsstingpladen har også et hul tilpasset til ¼" foden, hvilket er ideelt til patchworkteknik.
Stingpladerne har følgende markeringer:
- Centimeter og tomme markeringer i forhold til nålnedslag i midterposition.
- 45, 60, 90, 120 grader (brudt linje bruges sammen med 1/4" fod O).
- Nålnedslag for hjørneguide 16 mm/3/8"
- Tomme markeringer 1/4, 3/8, 5/8.
Oplyst arbejdsområde
Kraftige LED-lamper er strategisk placeret over arbejdsområdet for at oplyse hele fladen.
Kraftfuld undertransport med Superior Feed System™
Det unikke, kraftfulde undertransportørsystem med boksformet transportørflade sikrer, at alle lag af stof transporteres jævnt og præcist, fra første sting til det sidste.
Tvillingenålssyning
DC6050 kan bruge tvillingenåle med nålebredde mellem 2-6 mm til sømme og dekorative detaljer.
Automatisk trådklip
Den indbyggede trådklip aktiveres med et enkelt tryk på trådklipknappen.
Trådskærer
En bekvemt placeret trådskærer findes på maskinens venstre side, hvilket gør det nemt at skære tråden af.
Nålestop op/ned-knap
Med denne knap kan du sænke nålen ned i stoffet uden at bruge håndhjulet. Ved at trykke to gange får du nålen til at stoppe i sin højeste position eller at trække undertråden op. Nålen stopper automatisk oppe efter, at du har syet knaphul, stoppet eller syet tekstkombinationssømme.
Trykfodsholder
Trykfodsholderen er fremstillet af metal og holder trykfoden sikkert på plads. En lille arm på bagsiden af trykfoden gør det nemt at skifte trykfod med et enkelt klik af/på.
Trykfodstryk
Regulatoren for trykfodstryk er placeret ovenpå maskinen. Tallene viser trykket mod stoffet og transportøren.
Trykfodsløft
Trykfoden kan løftes og sænkes nemt. Ved at trykke armen et ekstra trin op får du et ekstra højt løft til at arbejde med tykkere stoffer.
Hastighedskontrol
Med en trinløs, ekstern hastighedsregulator kan du nemt justere syhastigheden, når du bruger start/stop-knappen. Regulatoren kan også bruges, når du bruger fodpedalen, så kan du justere fra lav til maksimal hastighed.
Start/stop-knap
Med DC6050 kan du sy uden at skulle bruge fodpedalen. Tryk på start/stop-knappen for at starte eller stoppe maskinen. Maskinen begynder at sy langsomt og øger derefter hastigheden til den indstillede maksimale hastighed. Du kan selv vælge starthastighed: langsom, mellem eller høj. Knappen lyser rødt, når maskinen kører, og grønt når den er slukket. Tryk og hold knappen inde for at sænke hastigheden; når du slipper knappen, stopper maskinen. Denne funktion gør det nemt at vende i hjørner og lignende.
hæftesting
Når hæftestingknappen er trykket ind, mens ligesøm eller zigzag er valgt, hæfter maskinen sømmen øjeblikkeligt med 6 sting på stedet. For satin- eller dekorsømme syr maskinen færdigt og hæfter derefter med 6 sting.
Tilbagesyningsknap
Når tilbagesyningsknappen trykkes ind under ligesøm eller zigzag, syr maskinen baglæns, så længe knappen holdes inde. Ved satin- eller dekorsømme stopper maskinen øjeblikkeligt og hæfter sømmen.
Tilbehørsopbevaring
Friarmsbordet har også en tilbehørsskuffe. Her kan du opbevare alt medfølgende tilbehør, såsom trykfødder, nåle, rengøringsbørste og meget mere. Friarmsbordet kan også bruges som et ekstra sybord. For at få mere arbejdsplads, fjern friarmsbordet og monter det sammenfoldelige forlængerbord.
Vælg muligheder



